Corian® farver
Corian® fås i mange forskellige nuancer, så sæt kulør på tilværelsen med indretning i farver 🌈 Corian®-bordpladen er holdbar og nem at opfriske, da materialet er gennemfarvet.
For at opnå de mange farvevarianter tilsættes pigmenter, der består af mineraler af levnedsmiddelkvalitet. Pigmenterne, som anvendes i fremstillingen af Corian®, findes på US FDA’s (United States Food and Drug Administration) liste og er udvalgt blandt materialer, der er fri for tungmetaller og giftige og kræftfremkaldende ingredienser.
Hvilken Corian® farve skal jeg vælge?
Corian® fås pt i mere end 80 forskellige farver både med og uden mønster af forskellig art, og mange valgmuligheder gør det ikke altid nemmere at vælge. Når det kommer til valg af farve, kan der være flere faktorer, der spiller ind, tænk fx over:
- Hvad skal din Corian®-plade bruges til?
- Hvilken farve er dine skabe og fronter?
- Hvad har du af farver i rummet?
Populære Corian® farver
Vores mest solgte Corian® farve er Glacier White, som er ren hvid i udtrykket og kan sammenlignes lidt med porcelænshvid. Glacier White er en meget taknemmelig Corian® farve, både for os at arbejde med og for dig at vedligeholde. Andre populære farver er fx Willow, Rain Cloud og Dove.
Ensfarvede Corian® nuancer
Ensfarvede bordplader uden nister eller mønster, både mørke og lyse nuancer, kræver mere vedligeholdelse, da fx ridser vil afgive et lysere skær. Det gør sig især gældende ved mørke farver som fx Deep Nocturne eller Deep Espresso, som vi ikke anbefaler til køkken eller bad, hvor bordpladen udsættes for daglige belastninger. Det ses dog også ved nuancer som fx Pearl Gray. Der er også en risiko for synlige samlinger i de ensfarvede nuancer. Ønsker du fx en sort bordplade, anbefaler vi at vælge en nuance med nister, fx Deep Night Sky. Fordelen ved Corian® modsat andre bordpladematerialer er, at man kan få pudset sin bordplade op, så den igen fremstår som ny. Se mere her.
Corian® farver med venemønster
Nogle farver, fx Rosemary og Carrara Lino, har såkaldt venemønster. Det vil sige, at der er et gennemgående ‘bølgende’ mønster i farven, hvilket giver en effekt som fx sten eller marmor i udtrykket. Hvis din bordplade er længere end 3,5 meter og/eller bredere end 70 cm, og din bordplade dermed skal samles af flere Corian®-plader, har venemønstret den konsekvens, at overgangen mellem samlingen/samlingerne vil synes synlig, da man ikke kan få mønstret til at løbe sammen; mønstret bliver altså afbrudt i samlingen, men samlinger kan ikke mærkes i Corian®. Den synlige samling vil også vise sig i tykkere forkanter end 12 mm og i overgangen fra bordplade til en integreret Corian®-vask.
Højpigmenterede Corian® farver
Er farven højpigmenteret, er der risiko for, at fx ridser vil afgive et lysere skær. En højpigmenteret farve kræver altså yderligere vedligeholdelse end en farve med fx nister/mønster eller en hvid nuance.
Translucente Corian® nuancer
Der findes Corian® farver, som er gennemskinnelige/translucente, og som er særligt udviklet til bl.a. baggrundsbelysning, lamper etc. De translucente nuancer kan også bruges til bordplader, men du skal være opmærksom på, at materialet under bordpladen kan skinne igennem.
Se alle Corian® farver
Du kan se alle de eksisterende Corian®-farver nedenfor. Du kan få mere at vide om farven ved at trykke på den. Du kan også se farverne på DuPont™ Corian®’s egen hjemmeside her.