Bliv klogere på hvad Corian® er
Hvad er Corian®? Corian® er et kompositmateriale, der blev opfundet i 1967 af Dupont™. Kompositmateriale betyder, at materialet er en blanding af enkeltstående materialer, hvis fordele giver et endnu bedre slutprodukt. I dette tilfælde er det den hårde og modstandsdygtige overflade og de hygiejniske egenskaber, der gør netop Corian® unik.
Corian® er sammensat af 1/3 akrylharpiks (også kendt som polymethylmethacrylat eller PMMA) og 2/3 naturlige mineraler. Hovedmineralet er aluminium trihydrat (ATH), afledt af bauxit, som er en malm, hvorfra aluminium fremstilles.
Corian® har en ikke-porøs overflade og er smudsafvisende, hvilket gør det let at rengøre og ideelt til brug i forbindelse med bl.a. madlavning.
Vi har mange års erfaring med Corian® og kan hjælpe dig med at designe unikke løsninger, som passer til lige netop dit projekt. Med Corian® får du et robust og bæredygtigt produkt, der tåler at blive brugt igen og igen – i mange år. Det anvendes ofte til skræddersyede kvalitetsløsninger, fx bordplader, vaske og vægbeklædning, samt som inventar i hoteller, restauranter, butikker og kliniske miljøer. Det er blødere end fx granit og har en støjdæmpende effekt, hvilket gør det til et fornuftigt valg i rum, hvor akustikken vægtes højt.
Corian®-overfladen
Corian® har en hård og homogen overflade, der er modstandsdygtig overfor urenheder, misfarvninger og bakterier og svampeangreb (fx skimmelsvamp på badeværelser).
Overfladen absorberer hverken fugt, lugt eller farve og er desuden meget modstandsdygtig overfor pletter og ridser. Det gør Corian® til et ideelt materiale, hvis du ønsker vedholdende overflader, der kan tåle daglig brug uden at gå i stykker, og som kræver høje hygiejneforhold, fx på badeværelser og i køkkener, men også indenfor industrier som medicin- og tandlægebranchen.
Overfladen på en Corian-bordplade skal ikke lukkes eller behandles med olie eller lak, som fx bordplader af træ eller sten, men er i sig selv en lukket og afvisende overflade.

Hvorfor vælge Corian®?
Corian® har et eksklusivt look, høj kvalitet og en slidstyrke, der sikrer, at det holder i mange år. Stiller du derfor krav til høj kvalitet, flot design og nem vedligeholdelse, er Corian® det perfekte valg. Materialet kan limes uden synlige/mærkbare samlinger, hvilket giver en flot finish og fine designdetaljer. Samtidig undgår man skarpe kanter og samlinger, hvor snavs ellers ville sætte sig fast. Materialet slibes med en speciel slibeteknik, der får overfladen til at fremstå silkeblød og gør overfladen slidstærk og nem at holde ren.
Er Corian® miljøvenligt?
DuPont™, som fremstiller Corian®, søger en så lille negativ påvirkning af miljøet som muligt; det gælder både i produktionsfasen og ved bortskaffelse. Læs mere her.
Corian kan i mange tilfælde repareres, så er uheldet ude, kan man reparere frem for at udskifte.
Vedligeholdelse af Corian®
Corian® er nemt at holde rent og kræver et minimum af vedligeholdelse.
I det daglige skal du blot tørre din Corian®-overflade af med en fugtig klud. De fleste pletter og fedt kan fjernes med vand og opvaskemiddel. Tør efter med en tør klud for at undgå kalkaflejringer.
Opstår der vanskelige pletter i din Corian®-vask, kan vasken fyldes med varmt (ikke kogende) vand og tilføres en opvasketablet. Lad det stå natten over og vask efter med en børste. Tør afslutningsvis vasken af med en tør klud for at undgå kalkaflejringer.
Du kan købe vores rengøringspakke her.
Reparation af Corian®
Både større og mindre skader i Corian® kan som regel repareres, så pladen igen fremstår som ny. Du kan læse mere om reparation af Corian® her.
Skader, vi oftest hører om, er:
- Ridser, hakker og revner
- Mærker fra fx varme gryder/pander, der er sat direkte på bordpladen
Skaderne repareres oftest på adressen og kræver ikke en større afdækning af området.
Bemærk, at der er risiko for nuanceforskelle ved reparationer. Der er størst chance for et godt resultat, hvis du har et reparationsstykke.
Bearbejdning af Corian®
Corian® bearbejdes vha. fræsere, save og slibepapir. For at opnå den sidste finish arbejdes der med meget fine korn på de sidste overfladeslibninger.
Corian® kan desuden formes vha. varme, hvorfor man kan skabe spændende 2D- og 3D-designs i støbeforme, og ligesom i bl.a. sten kan man også lave indgraveringer i Corian®, fx navneskilte, priser eller årstal.



Montering af køkkenvask
Køkkenvasken kan være i Corian®, men kan også være fx stål, porcelæn, keramik eller Silgranit®. Se mere om de forskellige vaske vi tilbyder her.
En køkkenvask, alt efter den ønskede model, kan monteres på 3 måder:
- Planlimning, hvor vasken ligger plant med bordpladen og bliver fuget.
- Underlimning, hvor vasken er limet op under bordpladen (populær)
- Topmontering, hvor vasken hviler på bordpladen.
Vælger du en Corian®-vask, hvad enten det er til køkken eller bad, vil samlingen mellem vask og bordplade ikke kunne mærkes, som om det er lavet af ét stykke Corian®.
Montering af kogeplade
Kogeplader, alt efter den ønskede model, kan monteres på 2 måder:
- Planlimning, hvor kogepladen ligger plant med bordpladen og bliver fuget.
- Topmontering, hvor kogepladen hviler på bordpladen.
Armatur, sæbedispenser m.m.
Både køkken og bad kræver vand – og hullet til armatur kan uden problemer placeres direkte i din Corian®-bordplade. Du skal ikke være nervøs for at placere armaturet i din Corian®-bordplade, da Corian® ikke absorberer vand. Vi forhandler bl.a. Quooker, Blanco og Lavabo (køkken / bad).
Til private, erhverv og offentlige rum
På grund af den arkitektoniske enkelhed, de uendelige formningsmuligheder og de hygiejniske egenskaber er Corian® et efterspurgt materiale blandt arkitekter og designere – både til private hjem og offentlige rum. Tryk på billederne herunder for at se et udvalg af vores projekter.