Dansk Interiør Design har etableret et nyt design brand ved navn by lollik, der har specialiseret sig i kvalitetsmøbler og –produkter i Corian.

Dansk Interiør Design introducerer by lollik

Nyt design brand

Som noget helt nyt introducerer Dansk Interiør Design nu brandet by lollik, der skal sælge og markedsføre kvalitetsmøbler og -produkter i Corian.

Dansk Interiør Design har siden 1998 produceret skræddersyede kvalitetsløsninger i Corian til køkkener og badeværelser. I 2014 igangsatte virksomheden en række nye tiltag, herunder udvikling af en ny strategi med fokus på design, vækst og forretningsudvikling. Dette har bl.a. resulteret i etableringen af et nyt design brand, der får navnet by lollik. By lollik kommer til at sælge kvalitetsmøbler og –produkter i Corian designet af danske designere. De første Corian møbler, barstole og en skalstol, der er designet af Poul Christiansen, udstilles den 3-7. februar 2015 på møbelmessen i Stockholm.

Ifølge Direktør i Dansk Interiør Design, Lars Olsen, vil virksomheden gerne vokse og skabe nye markeder og det skal bl.a. ske gennem produktion af designmøbler og -produkter: ”Vi har nogle dygtige møbelsnedkere og håndværkere i vores produktion, der har arbejdet med Corian i mange år. De kompetencer skal vi nu også bruge i udviklingen af møbler og andre produkter.”

Produkt- & Marketingchef hos Dansk Interiør Design, Astrid Tronhjem uddyber: ”Der findes rigtigt mange designmuligheder med Corian, så derfor var det oplagt at skabe et samarbejde mellem vores møbelsnedkere, der kan deres håndværk til fingerspidserne og designere, der forstår sig på form, funktionalitet og æstetik.”

By lollik skal udvikle møbler og produkter af høj kvalitet i Corian, der skal sælges både i Danmark og internationalt. Men selve produktionen og designet af produkterne skal primært foregå i Danmark: ”Dansk Interiør Design står for produktionen af Corian til by lolliks møbler og produkter. I Danmark har vi mange dygtige designere, så dem vil vi meget gerne samarbejde med omkring vores produkter. I første omgang vil vi fokusere på salg til Skandinavien og Tyskland og så må vi se, hvad der følger herefter”, siger Astrid Tronhjem.

Nye stoledesigns præsenteres i Stockholm

By lolliks første Corian møbler, 3 barstole og en skalstol, præsenteres på Stockholmsmessen den 3-7. februar 2015. Stolene er designet af Poul Christiansen, også kendt fra Komplot Design.

  • Skalstolen er håndlavet af Dansk Interiør Design og består af et helt stykke Corian, der er foldet til en skal, der fungerer som sæde og ryglæn på stolen. Skalstolen fås kun i hvid og med et stålstel i forkromet stål.
  • Barstolenes sæde lavet i Corian, der er formet med en let bøjning bagtil, der sikrer at man sidder behageligt på barstolen.

Stockholmsmessen 3-7. februar 2015

Skalstolen i Corian vises på Snedkernes Efterårsudstilling: Stand AG:50

Barstole i Corian vises på Duponts stand: Hal A, stand A 15:03

 

Galleri

By lollik Corian stol

 

By lollik Corian barstol

 

By lollik. Designer Poul Christiansen