Frithængende badskab med Corian®-bordplade
Billeder
Detaljer
Til vores kunde i Virum har vi skabt et elegant og funktionelt delvist frithængende badskab med fingertappede skuffer i egetræ. Badskabet er fremstillet med sider i 16 mm egetræsfiner, hvilket giver en naturlig og varm fornemmelse. Toppen og bunden er udført i 16 mm sort melamin med massive egetræskanter, som tilføjer en moderne kontrast og styrker konstruktionen.
Bordpladen er udført i 12 mm Corian® og har en integreret Corian®-håndvask, hvilket skaber en sømløs og stilfuld overflade, der er let at rengøre. For at opnå en elegant og praktisk løsning er bordpladen forlænget, så den dækker hen over cisternekassen – selvfølgelig uden synlige samlinger. Dette design sikrer en harmonisk og sammenhængende æstetik, der fuldender badeværelsets udtryk.
Badskab specifikationer
- Frithængende badskab
- Bredde 100 cm | Dybde 50 cm | Højde 61,2 cm
- Fingertappede skuffer i massiv egetræ
- Skabssider udført i 16 mm egetræsfiner med massive egetræskanter
- Top og bund udført i 16 mm sort melamin med massive egetræskanter
- Udfræsning i skuffe for greb
- Udfræsning for afløb i øverste skuffe
Bordplade specifikationer
- DuPont™ Corian®
- Farve Glacier White
- Tykkelse 12 mm
- Vaskmodel Quiet 7110
Udtalelse fra vores kunde
Vi er meget tilfredse med forløbet og rigtig glade for vores nye badmøbel med fingertappede egetræsskuffer og Corian®-bordplade.
Det er bare lækkert udført og med en flot finish, og til en meget konkurrencedygtig pris. Handler gerne hos DI-Design igen.