Vaskesøjler i Corian® til Restaurant Levi

Billeder

Detaljer

Vi har på vores værksted i Sakskøbing produceret disse 2 unikke vaskesøjler til Restaurant Levi i København. Søjlerne er udført i Corian® ud fra tegninger fremsendt af kunden. De hvide vaskesøjler pryder det ferskenfarvede toiletrum, som befinder sig i restaurantens kælder.

De runde former på vaskesøjlerne er lavet ved hjælp af termoformning. Corian® kan formes med varme, fordi materialet indeholder akryl. Læs mere om hvad Corian® er her. Corian® er et oplagt materiale til bl.a. restaurationer både til køkken og toilet, da det har en hård og homogen overflade, som er modstandsdygtig over for urenheder, misfarvninger og bakterier. Overfladen er helt lukket og absorberer hverken lugt, fugt eller farve.

I vaskesøjlerne er integreret runde Corian® håndvaske Ø 30 cm samt vandhane, sæbedispenser og hul til papiraffald. Servietholderne har vi produceret i 4 mm Corian®. Søjlerne er desuden udstyret med en låge, så man bl.a. kan komme til diverse vvs samt opbevaring af skraldespand m.m.

Du kan se flere billeder og læse mere om restauranten, som bl.a. har vundet en Design-pris i kategorien “Interior Design – Hospitality: Bar and Restaurant” hos Built Design Awards her og hos Johannes Torpe Studios her.

Du finder restauranten på Ny Østergade 24, 1101 København K.

Projektspecifikationer