Forkant til din Corian®-plade

En forkant på din bordplade giver den sidste finish, og der er flere designs at vælge imellem, da smag er meget individuel.
Corian®-materialet er som standard og i råplade 12 mm tykt, men med en forkant kan man få bordpladen til at syne tykkere.

En forkant kan laves i tykkelser fra 12 mm op til 80 mm. Corian®-pladen vil stadig være 12 mm tyk, selvom du vælger fx en 30 mm tyk forkant. Det vil altså ikke være 30 mm massiv Corian®, da det er praktiske årsager ikke kan lade sig gøre: det bliver simpelthen for tungt. Derfor limes træ på undersiden af Corian®-pladen, så bordpladen på den måde bliver 30 mm tyk hele vejen igennem.

Standardbearbejdningen på en forkant er forkant 4, som har en mindre vinkel på toppen. Derudover kan du bl.a. vælge imellem både rundede forkanter og forkanter med større vinkler end forkant 4.

Se vores udvalg af forkanter herunder

Bagkant til din Corian®-bordplade

En bagkant/hulkel/skureliste er efterhånden noget, som deler vandene, når der laves nye køkkener. Størstedelen af vores kunder vælger at bestille os til at fuge mellem bordplade og væg, men vi har også kunder, som godt kan lide de traditionelle løsninger med en bagkant, og i nogle tilfælde kan en bagkant også være rigtig praktisk. Fx ser vi en tendens til, at der i nogle køkkener er et vindue bag bordpladen/køkkenelementet, men hvor bordplade og vindue ikke er i samme højde – her kan en bagkant være løsningen på, at de ting, du har på bordpladen, ikke falder ned i vinduet bagved.

En bagkant skaber en glidende overgang mellem bordplade og bagvæg, det er nemt at rengøre og fås hos os i flere flotte designs.

Vi tilbyder bl.a. integrerede hulkeler, som går ud i ét med din Corian®-bordplade. Her er altså ingen smuthuller for dagligdagens skidt eller madrester, som kan sætte sig i revner eller lignende.

Af integrerede hulkeler kan vi tilbyde:

  • Nr. 609, som er 5 mm bred på toppen og kan laves 15-25 mm i højden
  • Nr. 611, som er 12 mm bred på toppen og kan laves 13-40 mm i højden
  • Nr. 612, som er 12 mm bred på toppen og 12 mm i højden

Varianten, som hedder 910, er en demonstration af, hvordan en hjørnesamling ser ud på en integreret hulkel.

Vi kan også tilbyde den mere almindelige skureliste, som eftermonteres på bordpladen med fx silikone.

Se vores udvalg af bagkanter herunder